Af: Scott McGehee, David Siegel, USA, 2012
Maisie må navigere i de voksnes kaos med al sin uskyld, charme og betingelsesløse kærlighed, da hun bliver fanget midt i forældrenes bitre strid om forældremyndigheden. Den altid observerende Maisie kastes frem og tilbage mellem sine forældre. Moderen Susanna er en aldrende rockstjerne og faderen Beale er kunsthandler og begge gifter sig med nye partnere for at stå stærkere i en retssag. I takt med at Maisie knytter bånd med moderens nye mand, bartenderen Lincoln, indser hun, at hun selv må være den voksne i sin egen lille familie.